Maler: Gå aldrig efter modefarver, medmindre…

Maler: Gå aldrig efter modefarver, medmindre…

Overvejer du, om der skal farve på væggene derhjemme, men er du lidt usikker på, hvilken farve du skal vælge? Vi har talt med en maler i Randers, der siger, at du ikke nødvendigvis skal gå efter de farver, der er mest populære. Læs med, og hør hvorfor.

Hvis du er kørt død i de hvide vægge, og du gerne vil shine boligen lidt op, så kan farver gøre en stor forskel for helhedsindtrykket i dit hjem. Du kan skabe helt særlige stemninger ved at vælge de rette farver, men hvis du ikke selv er en farvehaj, kan det være svært at vurdere, hvilke toner du skal bruge.

Her er det fristende at kigge i boligmagasinerne for at se, hvad andre gør – og ikke mindst for at finde ud af, hvilken farve der er årets farve. For hvorfor ikke bare gå med den mest populære nuance. Det må da virke. Eller hvad?

Den maler vi har talt med, fortæller, at det ikke altid er sådan, det hænger sammen: 

“For det første ser farven måske anderledes ud på billederne, end den er i virkeligheden, og når det er lyset i dit hjem, der rammer den. For det andet er det ikke sikkert, du kan lide den specifikke farve, bare fordi den er populær.”

Sådan vælger du den rigtige farve

Der er nu ikke noget galt i at søge inspiration i boligbladene, men i stedet for at vælge efter, hvad andre har vurderet som godt, bør du kigge dig omkring i dit hjem og se, hvilke farver du allerede omgiver dig med – det er sandsynligvis dem, du bedst kan lide. 

Brug din farvehandler til at guide dig, når du fortæller, at du eksempelvis er glad for blå og rosa toner, eller at elsker stærke farver. På den måde finder du nogle farver, der passer til dig og din indretning, og så kommer du til at blive glad for dem. Alternativt kan du gå med årets farve, og hvis du er glad for at male, betyder det jo ikke noget, at du måske bliver træt af den efter kort tid.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *